Du står i køkkenet med rullenoter og drømmen om et nyt, lækkert emfang, der elegant sender stegeos og damp direkte ud – men hvor? I mange ældre lejligheder virker skorstenen som den oplagte genvej til frisk luft. Men må man overhovedet koble sin emhætte på den gamle murstenskanal?

Det korte svar overrasker ofte – og konsekvenserne kan være alt fra sure naboer til alvorlige brandrisici og bøvl med både kommune og forsikring. I denne guide gennemgår vi alt, du skal vide, før du griber boremaskinen: gældende regler, tekniske faldgruber og de sikre alternativer, der kan give dig ro i maven (og renere luft) uden at bryde loven.

Sæt dig godt til rette i Anines Indretnings-Univers; vi tager dig trin for trin fra idé til godkendt løsning – og starter med det helt afgørende spørgsmål: Må emhætten føres ud i skorstenen i en etageejendom?

Det korte svar: Må emhætten føres ud i skorstenen i en etageejendom?

Det korte svar: I langt de fleste etageejendomme er det ikke tilladt at lede emhættens udsugning ind i en eksisterende skorsten eller røgkanal. Reglerne i både Bygningsreglementet (BR18) og DS 428 sætter en klar stopper for det, fordi skorstenen er designet til røggasser – ikke til fedtholdig, fugtig køkkenluft.

Der findes kun én snæver undtagelse:

• Hvis bygningen har en separat, godkendt ventilationskanal – altså ikke en røgkanal – der specifikt er projekteret til køkkenudsug, og du kan dokumentere det med tegninger, beregninger og skorstensfejerens/kommunens godkendelse.

Selv i den situation kræves der:

1. Godkendelse fra ejer- eller andelsforeningen (husorden + vedtægter).
2. Fagligt projektmateriale med luftmængder, lyd- og branddokumentation.
3. Installation og brandtætning udført af autoriserede håndværkere.

Har du ikke hele den pakke på plads, er den sikre konklusion derfor: Lad være med at koble emhætten på skorstenen. Gå i stedet efter en separat aftrækskanal eller en recirkulationsløsning – dem vender vi tilbage til senere i artiklen.

Reglerne du skal kende: Bygningsreglement, brandkrav og fællesaftræk

Når du drømmer om at opgradere køkkenet med en effektiv emhætte, er lovgivningen første stop. I etageejendomme er der en række regler, du skal navigere i, før du svinger hammeren.

1. Bygningsreglement 2018 (br18) – Det generelle ventilations- og brandkrav

• Kapitel 11, § 372-378 (Ventilation): Hver bolig skal have sit eget funktionsdygtige ventilationssystem. Luftstrømmen skal kunne indreguleres og vedligeholdes, og afkastluften må ikke give gener til andre beboere.
• Kapitel 5, § 125-128 (Brand): Gennemføringer i etageadskillelser skal brandtætnes, og installationer må ikke forringe bygningsdelens brandmodstandsevne. Et nyt emhætteaftræk skal derfor brandklassificeres og føres i en selvstændig kanal eller via certificerede brandspjæld, hvis den løber gennem flere brandceller.
• Røgkanaler er forbeholdt ildsteder. BR18 henviser direkte til, at røgaftræk og ventilationsaftræk skal holdes adskilt. Du må ikke koble en emhætte på en eksisterende skorsten/røgkanal, medmindre skorstenen er dokumenteret konverteret til ventilationsformål – noget der praktisk talt aldrig forekommer i boligblokke.

2. Ds 428:2022 – Den brandtekniske vejledning for ventilationsanlæg

• Kræver egen kanal pr. brandcelle for emhætter med motor.
• Foreskriver rensemuligheder og minimumsafstande til brændbart materiale – fede køkkendampe sætter sig, og kanalen skal kunne tilses og renses.
• Stiller krav til brandspjæld, klasse EI60/EI90 afhængigt af etagehøjde og placering.
• Anbefaler lyddæmpere og vibrationsdæmpning, så udsugningen ikke genererer støj- eller strukturlyd hos naboerne.

3. Fællesaftræk og central udsugning

Nogle etageejendomme har et fælles mekanisk udsugningsanlæg. Her gælder typisk:

• Kun emfang uden motor må tilsluttes (motoren sidder fælles på taget).
• Der er fastsat maks. luftmængde pr. bolig for at undgå ubalance og lugtspredning.
• Tilbageløbsspjæld (selvvirkende klapper) eller brandspjæld med fjederluk skal monteres.

4. Brand- og rensningsforhold i eksisterende skorstene

• Kondens & fedt: Fugtige, fedtholdige køkkendampe kan ødelægge en muret skorsten og øge risikoen for skorstensbrand.
• Undertryk & røggener: Tilkobling til skorsten kan skabe undertryk, som suger røg tilbage i boliger med pejs eller gasfyr – en direkte sikkerhedsrisiko.
• Renseadgang: Skorstene er ikke designet til hyppig fedtrensning; skorstensfejeren kan derfor nægte godkendelse.

5. Ejer-/andelsforeningens vedtægter & kommunale særkrav

Selv hvis din løsning opfylder BR18 og DS 428, kan foreningen og kommunen stille skrappere krav:

• Vedtægter/husorden kan helt forbyde individuelle afkast eller kræve en bestemt type installation.
• Kommunen kan kræve byggeansøgning ved brandpåvirkende ændringer eller facadegennemføringer.
• Skorstensfejeren (den kommunale bygningsejerkontrol) skal altid godkende ændringer i aftræksforhold.

Konklusionen er klar: Ønsker du at lede emhætteluften ud i det fri, skal du have en separat, dokumenteret og lovlig ventilationskanal – aldrig en eksisterende skorsten. Gå derfor vejen via lovtekst, DS-vejledninger, foreningstilladelse og fagfolk, før du bestiller den nye emhætte.

Tekniske udfordringer og risici ved at bruge skorstenen

En muret skorsten er hverken dimensioneret eller materialevalgt til fedtholdig køkkenudsug, og konsekvenserne kan være alt fra gener for naboerne til alvorlige sikkerhedsrisici. Nedenfor får du de vigtigste tekniske grunde til, at skorstensafkast næsten altid frarådes:

• Lugt- og støjspredning til naboer
  Når flere lejligheder deler samme skorsten, vil madlavningsdunste og ventilatorstøj kunne vandre til de øvrige etager. Skorstene har ikke indbyggede lyddæmpere eller fedtfiltre, så hver gang du tænder emhætten, kan du reelt “måltids-broadcast’e” i hele opgangen.
• Undertryk og tilbagestrømning
  Emhætter flytter store luftmængder på kort tid. Det skaber undertryk i kanalen, som let trækker kold luft – eller endnu værre: røg og lugt – tilbage fra andre lejligheder, hvis de også er koblet på skorstenen. Resultatet er dårligere sug i dit eget køkken og markant øget risiko for sod- og lugtgener hos naboerne.
• Kondens og fedtaflejringer
  Vanddamp fra madlavning kondenserer på den kolde murstensvæg. Når dampen blandes med fedtpartikler, danner den et klistret lag, som:
  – bygger sig op over tid og reducerer aftrækkets tværsnit
  – angriber mørtel og mursten kemisk (syreholdig kondens)
  – er yderst brændbart og svært at rense ud, fordi rensesod kan hærde i fedtlaget.
• Forhøjet brandrisiko
  Fedt antændes allerede ved ca. 300 °C. Hvis der opstår en ”skorsteinsbrand” i fedtlaget, kan flammerne hurtigt sprede sig i bygningskonstruktionen. Traditionel skorstensfejning fjerner sod, men er ineffektiv mod fedt – derfor øges brandbelastningen dramatisk, uden at nogen opdager det i tide.
• Interferens med ildsteder og gasinstallationer
  Mange etageejendomme har stadig pejse, brændeovne eller gasfyr, der bruger skorstenen til røggasafkast. Kobler du en emhætte på samme kanal, risikerer du:
  – tilbageføring af giftig kulilte til boligen
  – iltmangel til forbrændingen i et ildsted (skaber sod og røg)
  – underbemandet træk, som kan få gasfyr til at lukke ned af sikkerhedshensyn.
• Komplikeret vedligehold og lovpligtig kontrol
  Skorstensfejeren har ansvaret for rensning og brandtilsyn i røgkanaler. Når en skorsten pludselig også er ventilationskanal, bliver ansvarsforholdene uklare – og du risikerer både påbud og forsikringsmæssige problemer, hvis uheldet er ude.

Summen af disse forhold gør, at fagfolk – fra skorstensfejere til ventilationsrådgivere – som hovedregel aldrig anbefaler at koble en emhætte direkte på en skorsten i en etageejendom. Der findes mere sikre og lovlige alternativer, som vi ser på i de næste afsnit.

Hvad er typisk tilladt i etageejendomme?

Følgende løsninger bliver oftest godkendt af både skorstensfejer, kommune og ejer-/andelsforening, fordi de respekterer de gældende brand-, lyd- og ventilationskrav:

• 1. Separat aftrækskanal direkte til tag eller ydervæg
  – en egen, lukket metal- eller plastkanal dimensioneret til emhættens luftmængde.
  – føres uden om skorstenen og mures/brandsikres med fx EI 60 gennem etageadskillelser.
  – forsynes med brandskyder eller brand-/røgspjæld, kondensisolering, lyddæmper og tilbageslagsspjæld på toppen, så lugt og støj ikke breder sig til nabolejligheder.
• 2. Tilslutning til ejendommens centrale udsugningsanlæg (fællesaftræk)
  – kræver normalt et emfang uden indbygget motor; du udnytter den fælles ventilator på loftet.
  – emfanget skal have et regulerbart spjæld, der matcher anlæggets driftstryk (typisk 40-120 Pa).
  – anlæggets projekterede luftmængde må ikke overskrides, ellers risikerer du undertryk i boligen og dårlig udsugning i naboernes køkkener og badeværelser.
• 3. Brug af eksisterende, godkendte ventilationsskakte til køkkenudsug
  – mange ældre etageejendomme har separate murede eller stålsamlede skakte beregnet til køkkenet.
  – skakten skal være klassificeret som ventilationskanal (ikke røg- eller ildstedskanal) og være tæt.
  – tilslutningen udføres med brandsikret gennemføring og typisk et tilbageslagsspjæld, så fedt og damp ikke recirkulerer til lejligheder over eller under dig.

Fælles for de tre scenarier er, at du skal kunne dokumentere:

1. At kanal og installationsgennemføringer er udført efter BR18 og DS 428 (brand) samt DS 447 (ventilation).
2. At maksimal lydtryksniveau (L_pA) i nabolejligheder ikke overstiger 30 dB.
3. At der er udarbejdet en indtægtskontrol for tæthed og luftmængder, når installationen er færdig.

Når du overholder disse punkter, står du stærkt, når projektet skal forbibestyrelsen, skorstensfejeren og kommunens byggesagsbehandler.

Sådan gør du korrekt: Fra idé til godkendt løsning

Selvom det kan virke fristende bare at udskifte den gamle emhætte med en ny model, er proces og papirarbejde mindst lige så vigtigt som selve montagen. Følg denne trin-for-trin-guide, så havner du hverken i konflikt med lovgivningen, foreningen eller din forsikring.

1. Tjek vedtægter og husorden – inden du rører en skrue
   

   Start med at læse foreningens vedtægter og tekniske regulativer. Mange ejer- og andelsforeninger har præcise krav til ventilation, støj og ændringer i fælles bygningsdele.
   • Står der eksplicit, at ingen må tilslutte udsug til skorsten eller fællesaftræk, er diskussionen slut.
   • Ofte kræves der en skriftlig ansøgning med beskrivelse af løsning, entreprenør og tidsplan.

2. Kontakt ventilationstekniker og/eller skorstensfejer
   

   En autoriseret ventilationsrådgiver kan hurtigt afklare, om der er en ledig kanal, og om den lever op til BR18 og DS 428. Skorstensfejeren er kontrolmyndighed på røg- og ventilationskanaler; få ham med fra start, så du undgår efterregninger.

3. Få et projektmateriale – ikke bare et tilbud
   

   Bed teknikeren udarbejde et kort projektgrundlag med:

   • Beregnede luftmængder (m³/h) og nødvendig effekt på emhætten
   • Lyddata inkl. krav til lyddæmpere (støj må sjældent overstige 30-35 dB(A) i boligen)
   • Brandlukning, brandtætning og materialevalg iht. klasse EI 30 / EI 60, hvis kanalen bryder etageadskillelser
   • Tegninger/diagrammer og reference til relevante paragraffer i BR18 og DS 428

   Det er denne dokumentation bestyrelsen og kommunen kigger på, ikke selve kataloget fra hvidevarebutikken.

4. Søg godkendelse hos foreningen – og kommunen hvis påkrævet
   

   Nogle kommuner kræver byggetilladelse ved nye gennemføringer i tag eller facade; andre tager det som en anmeldelsessag. Indsend:

   • Projektmateriale + firmabeviser (autorisationer)
   • Evt. støj- og energiberegning (krav i mange større byer)
   • Bestyrelsens forudgående accept, hvis det er et fællesaftræk

   Gem al korrespondance – den er guld værd ved et fremtidigt salg.

5. Udfør arbejdet med autoriserede fagfolk og dokumentér brandtætning
   

   Selve montagen skal ske efter projektet:

   • Gennemføringer i brandadskillelser skal tætnes med godkendte manschetter eller brandbøsninger, fotograferes og noteres i drifts- og vedligeholdsdokumentationen.
   • Skal der laves taggennemføring, skal tagdækkeren sikre tæthed og korrekt inddækning.
   • Evt. lyd- eller vibrationsproblemer løses med fleksible forbindelser og ophæng.
6. Indregulering, test og serviceplan
   

   En ny emhætte er kun så god som den indregulering, den får:

   • Mål luftmængde ved maks- og lav hastighed; justér spjæld eller motorstyring så kravene fra projektet opfyldes.
   • Foretag lydmåling i køkkenet og i opgangen (hvis fælleskanal) – dokumentér resultaterne.
   • Udarbejd en simpel serviceplan: skift/udrens fedtfilter hver måned, kulfilter hvert kvartal (ved recirkulation) og hovedeftersyn af kanal hvert andet år.

   Giv både foreningen og skorstensfejeren en kopi af test- og målerapporten. Så er du dækket ind, hvis nogen senere sætter spørgsmålstegn ved installationen.

Når du følger ovenstående seks trin, står du med en dokumenteret, lovlig og fremtidssikret løsning – til glæde for dig selv, dine naboer og ikke mindst bygningens sundhed.

Gode alternativer til skorstenen

Selv når skorstenen er udelukket, kan du sagtens få et rent, lugtfrit og brugervenligt køkken – men det kræver, at du vælger den rigtige alternative løsning og får detaljerne på plads fra start. Her er de mest anvendte muligheder og de vigtigste valgkriterier:

1) recirkulation: Kul-, hybrid- og plasmafiltre

• Kulfiltremhætter: Den klassiske løsning, hvor luften føres gennem fedtfilter og aktivt kul, inden den blæses tilbage i rummet. Kræver udskiftning af kulfiltre hver 3-12. måned afhængigt af brug.
• Hybrid-/long-life-filtre: En forbedret kulfiltertype, der kan regenereres i ovnen eller opvaskemaskinen. Længere levetid (2-5 år) og lavere driftsomkostning over tid.
• Plasmaemhætter: Her går luften gennem et elektrostatisk filter og plasmafelt, som nedbryder fedtpartikler og lugtmolekyler. Høj renseeffekt, men også højere anskaffelsespris og krav til korrekt jording.

Husk: Recirkulation fjerner ikke fugt! Overvej derfor supplerende mekanisk udsugning på badeværelse eller i selve boligens centrale ventilationsanlæg.

2) kogepladeemfang og downdraft-løsninger

• Integreret emhætte i kogepladen eller en bordemfang, der suges nedad bag kogezonen.
• Fås til både recirkulation og udluftning til det fri, men effekten afhænger meget af korrekt opstilling og afstanden til gryder/pander.
• Vælg modeller med min. 600 m³/t kapacitet ved recirkulation for almindelig husstand, og vær opmærksom på støj – især ved højeste trin kan de ligge over 70 dB(A).

3) direkte afkast gennem ydervæg eller tag

• En ny, separat ventilationskanal i facaden eller op over tag er typisk den mest effektive løsning, hvis bygningen tillader det. Kræver godkendelse fra foreningen og brandtætning jf. DS 428.
• Brug isoleret spirorør (min. 125 mm) med få buk og en lydfælde. Høj kapacitet (700-900 m³/t) er muligt ved lavere støj end recirkulation.
• Vælg en energibesparende EC-motor og overvej timer eller fugtsensor til automatisk efterløb for at minimere elforbrug.

4) tilslutning til eksisterende central udsugning

• I mange etageejendomme findes et fælles udsugningssystem, som kører konstant eller behovsstyret. Her monteres et emfang uden egen motor, så den fælles ventilator trækker luften ud.
• Sørg for korrekt spjæld- og trykjustering, så du hverken stjæler luft fra badeværelset eller sender madlugte ind til naboen.
• Krav til fedtopfang er skærpet: brug metaltrådsfiltre, der kan tåle opvaskemaskine, og rengør dem minimum én gang om måneden.

Valgtips: Sådan finder du den rigtige løsning

• Kapacitet: Cirka 10-12 luftskift i timen i et normalt køkken. Brug tommelfingerreglen: rumvolumen (m³) × 10 = ønsket m³/t.
• Støj: Under 55 dB(A) på normaltrin er behageligt; tjek databladet, og lyt i butikken, hvis muligt.
• Energieffektivitet: Se efter energimærke A eller bedre og EC-motorer. Lavt elforbrug betyder mindre varmetab, især ved recirkulation.
• Filtervedligehold:
  • Metal- og rustfri fedtfiltre: vask hver 3.-4. uge.
  • Kulfiltreskift: følg producentens skema, men planlæg budget dertil.
  • Plasma/hybrid: rens eller regenerér iht. manualen – ellers falder effektiviteten drastisk.
• Placering og arbejdshøjde: Overhold minimumsafstande til gas- og induktionskogeplader (60 cm og 50 cm hhv.), og sørg for god arbejdsbelysning i emfanget.

Hvis du er i tvivl, så tag en kort snak med en ventilationstekniker eller skorstensfejer, inden du køber. En forkert løsning kan hurtigt blive både dyrere og mere støjende end forventet – og i værste fald ulovlig. Med den rette rådgivning ender du med et køkken, der både dufter dejligt og overholder alle regler.