Hvem ejer Jysk? Bag kulisserne i et dansk detailimperium

Hvem ejer Jysk? Bag kulisserne i et dansk detailimperium

Hvem stod egentlig bag dynen, du måske lige har redt sengen med i morges? Når vi siger “JYSK”, tænker de fleste på billige dyner, solide skabe og den karakteristiske blå farve – men langt færre kender historien om familien Larsen/Brunsborg, der fra et beskedent sengetøjslager på Silkeborgvej i Aarhus har skabt et globalt detailimperium med flere tusinde butikker verden over.

I denne artikel løfter vi sløret for, hvem der reelt ejer JYSK i dag, hvordan magten er fordelt mellem selskaber, fonde og familiemedlemmer – og hvorfor det har afgørende betydning for alt fra strategi til seneste pude­kollektion.

Du får også historien om, hvordan “Kvalitet – lidt billigere” blev til milliardomsætning, hvorfor Lars Larsen Group satser på både golfresorts og sushi, og hvad næste kapitel kan bringe for en kæde, der stadig vokser med rekordfart.

Snup en kop kaffe, læn dig tilbage i sofaen – og kom med bag kulisserne i et dansk detailimperium, hvor hurtige beslutningsveje, hårdt arbejde og en snusfornuftig jysk købmandssjæl stadig sætter dagsordenen.

Hvem ejer JYSK i dag? Det korte svar og hvorfor det betyder noget

Det korte svar: JYSK er i dag 100 % kontrolleret af Lars Larsen Group – det familieejede holdingselskab, som stifteren Lars Larsen oprettede for at samle familiens investeringer. Ifølge den seneste offentligt tilgængelige struktur (kilde: Wikipedia – “JYSK”) er fordelingen formelt:

  • 99 % af JYSK Group ejes direkte gennem Lars Larsen Group (tidl. Jysk Holding).
  • 1 % ejes af Lars Larsen Jysk Fond, en fond, der fungerer som sikkerhedsventil i tilfælde af uenighed.

Navne og procenter er justeret flere gange – bl.a. skiftede Jysk Holding navn til Lars Larsen Group i 2020 – men kernen er uændret: Familien Larsen/Brunsborg har den fulde kontrol med JYSK.

Ikke børsnoteret = ingen spredt ejerkreds

Fordi JYSK aldrig er blevet børsnoteret, findes der ingen eksterne aktionærer, pensionskasser eller investeringsfonde, der kan blande sig i den daglige kurs. Ejerskabet er koncentreret omkring familien og fonden, hvilket giver en anderledes frihed end i børsnoterede detailkæder som f.eks. IKEA-konkurrenten H&M eller den danske perle Pandora.

Hvorfor betyder familieejerskabet noget?

  • Hurtige beslutningsveje: Færre interessenter betyder, at bestyrelse og ledelse kan eksekvere ekspansion eller brandændringer uden lange investorhøringer.
  • Fokus på reinvestering: Vedtægterne i Lars Larsen Jysk Fond tilsiger, at ~90 % af overskuddet geninvesteres i koncernen. Det fastholder højt væksttempo, nye butikskoncepter og digital satsning.
  • Stabilitet og langsigtethed: Familien har ingen kortsigtet exit-horisont. Det giver bedre rammer for flerårige projekter som konverteringen af de tyske Dänisches Bettenlager-butikker til JYSK-brandet eller udviklingen af nye distributionscentre.

Med andre ord: Når man spørger “hvem ejer JYSK?”, er svaret ikke blot et teknisk kryds i CVR-registret. Det er forklaringen på, hvorfor kæden fortsat kan tænke i årtier frem for kvartaler – en central årsag til, at et enkelt sengetøjslager på Silkeborgvej i 1979 i dag er blevet til et globalt detailimperium.

Fra Aarhus til verden: Sådan blev JYSK et detailimperium

I 1979 slog Lars Larsen dørene op til den allerførste butik på Silkeborgvej i Aarhus. Butikken hed dengang Jysk Sengetøjslager og rummede et simpelt, men slagkraftigt løfte: “Kvalitet – lidt billigere”. Visionen var at sælge alt til boligen til priser, der fik konkurrenterne til at svede, og strategien viste sig hurtigt bæredygtig. Hovedsædet ligger fortsat i Brabrand, hvorfra der i dag styres et verdensomspændende netværk af butikker.

Fra lokal lagersalg til global kæde

  • 1980’erne: Konceptet finpudses, og de første butikker uden for Aarhus ser dagens lys.
  • 1990’erne: Ekspansionen rykker over landegrænserne, bl.a. via franchiseaftaler i Norge, Island og Tyskland.
  • 2001: Navnet forkortes til JYSK – en modernisering, der matcher den bredere sortimentsstrategi.
  • 2021: Alle tyske Dänisches Bettenlager-butikker rebrandes til JYSK som led i en ensartet, international brandprofil.

Nøgletal – Et øjebliksbillede

(Tallene er hentet fra Wikipedia-artiklen “JYSK” og kan ændre sig; tjek altid de nyeste rapporter før publicering.)

Butikker Medarbejdere Aktive lande Årlig omsætning
3.100+ ≈ 28.500 ≈ 50 ≈ 26 mia. kr.

Opskriften på vækst

  1. Hybrid model: JYSK åbnede både 100 % ejede butikker og franchisebutikker. Den fleksible model gjorde det muligt at åbne i markeder med vidt forskellige kapitalkrav og lovgivninger.
  2. Sortimentsudvidelse: Fra dyner, puder og sengetøj voksede sortimentet til også at omfatte møbler, boligtilbehør, gardiner og outdoor-produkter. Dermed blev JYSK et one-stop-shop for prisbevidste boligkunder.
  3. Konsekvent prisposition: Selvom navnet er skiftet, lever arven fra “Kvalitet – lidt billigere” videre i en konstant jagt på volumenindkøb, optimerede forsyningskæder og en no-nonsense butiksindretning.
  4. Brand-ensretning: Sammenlægningen af regionale navne til ét globalt JYSK-brand gør marketing billigere, onlinehandel enklere og kundernes genkendelse større på tværs af lande.

Resultatet er et dansk detailimperium, som i løbet af fire årtier er sprunget fra et ydmygt lagerudsalg i Aarhus til tusindvis af butikker på fem kontinenter – stadig med base i Brabrand og med samme familie ved roret.

Familien bag JYSK: Fra Lars Larsen til Jacob Brunsborg

Da Lars Larsen i juni 2019 blev ramt af alvorlig sygdom, satte han allerede daværende en nøje planlagt arvefølgestrategi i værk. Kort efter – og få uger før hans død i august samme år – overdrog han posten som bestyrelsesformand i Lars Larsen Group (dengang Jysk Holding) til sin søn, Jacob Brunsborg. Dermed skiftede kontrollen med Danmarks mest kendte boligkæde officielt generation for første gang i virksomhedens 40-årige historie.

Ifølge DR’s gennemgang af koncernens nøgletal (DR, 25.06.2019) var det en gigantisk forretning, Jacob Brunsborg overtog roret for:

  • Cirka 2.700 butikker fordelt på 52 lande
  • En årlig omsætning i JYSK Group på omkring 26,6 mia. kr.
  • Næsten 30.000 medarbejdere globalt

Men arvefølgen stoppede ikke ved én mand. Som TV 2 beskriver det (TV 2, 22.08.2019), havde Lars Larsen allerede samlet et tremandsteam, der skulle sikre kontinuitet:

  1. Jacob Brunsborg – bestyrelsesformand og familiens øverste repræsentant
  2. Jan Bøgh – mangeårig CEO i JYSK, ansvarlig for den daglige drift og den globale ekspansion
  3. Hans Henrik Kjølby – betroet rådgiver gennem årtier, med dyb indsigt i familiens investeringer og selskabsstruktur

Denne klare arbejdsdeling har siden sikret, at familieejerskabet stadig er kernen i JYSK-imperiet. Alle stemmerettigheder og den økonomiske kontrol ligger fortsat hos arvingerne efter Lars Larsen gennem holdingselskabet Lars Larsen Group.

Hvor stor er familieformuen i dag? Lex.dk’s liste over Danmarks 10 rigeste 2024 – baseret på et skøn fra Økonomisk Ugebrev – placerer arvingerne efter JYSK-stifteren med en samlet formue på ca. 44 mia. kr. Skønnene ændrer sig naturligt med aktiver, valutakurser og nye investeringer, men understreger den finansielle styrke, som stadig giver familien frihed til at tænke langsigtet og investere aggressivt i både JYSK og koncernens øvrige aktiviteter.

Lars Larsen Group og fondskonstruktionen: Sådan er magten fordelt

Når man dykker ned i magthierarkiet bag JYSK, tegner der sig et klart billede: Alle tråde samles i det familieejede holdingselskab, som siden 2020 officielt har heddet Lars Larsen Group (tidligere Jysk Holding).

TV 2 beskrev i 2019, hvordan hele koncernen – fra møbelkæder til golf-resorts – i sidste ende er ejet af holdingselskabet, og at den overordnede strategi derfor fastlægges af dets bestyrelse. Her blev rollerne fordelt, så:

  • Jacob Brunsborg (søn af Lars Larsen) blev bestyrelsesformand.
  • Jan Bøgh fortsatte som topchef for retail-forretningen.
  • Hans Henrik Kjølby, mangeårig rådgiver, fik en central post i ejerkredsen.

Selve kontrolmekanismen er dog mere raffineret end et traditionelt familieejerskab, fordi Lars Larsen i 2016 skabte en fondskonstruktion, der skulle sikre langsigtet stabilitet:

  1. Lars Larsen Jysk Fond ejer formelt kun 1 % af Lars Larsen Group, men har ifølge vedtægterne vetoret og “den ultimative magt”, hvis familien internt bliver uenig.
  2. Fonden dikterer, at ≈ 90 % af det årlige overskud skal geninvesteres i koncernen, mens de resterende ≈ 10 % som udgangspunkt kan udbetales til familien.
  3. Dermed afskærmes selskabet mod kortsigtede fristelser som store udbytter eller børsnotering – præcis det Lars Larsen ønskede.

Bestyrelserne i både fond, holding og driftsselskaber er – som TV 2 bemærkede – bemandet af familie og tætte venner. Det fik erhvervskommentator Leif Beck Fallesen til at kalde konstruktionen en “tantebestyrelse” og opfordre til en mere professionel og uafhængig sammensætning. Indtil videre har familien dog prioriteret den tætte kreds, fordi:

  • Det forkorter beslutningsvejene i en global kæde med +3.000 butikker.
  • Det sikrer kulturel kontinuitet – “Kvalitet, lidt billigere” er stadig mantraet.
  • Det bevarer fuld kontrol, så strategiske skift (som rebrandingen af Dänisches Bettenlager til JYSK) kan gennemføres hurtigt og uden børsmarkedets bifald.

Selv om enkelte poster siden 2019 er blevet udskiftet, og navnet er ændret, er rationalet uændret: En familiedrevet holding, bakket op af en minoritetsejende, men magtfuld fond, skal holde JYSK på kurs i årtier frem – med geninvestering som det bankende hjerte.

Hvordan drives JYSK? 100% ejede butikker, franchise – og brand-ensretning

Når man taler om driften af JYSK, er det første, der springer i øjnene, virksomhedens to-søjlede butikmodel:

  1. 100 % ejede butikker – langt hovedparten af kædens ca. 3.100 butikker (kilde: Wikipedia) drives direkte af JYSK selv. I de tysksprogede lande skete det tidligere under brands som Dänisches Bettenlager, mens resten af verden har kendt navnet JYSK fra dag ét.
  2. Franchise-butikker – i udvalgte markeder, hvor lokal lovgivning, kulturelle forhold eller kapitalbehov gør det fordelagtigt, samarbejder JYSK med lokale partnere via JYSK Franchise. Partneren står for den daglige drift, mens JYSK leverer sortiment, koncept og supply chain.

Brand-ensretning: Fra mange navne til ét JYSK
I 2021-2022 gennemførte kæden sin til dato største opdatering af brandet. Cirka 1.000 tyske, østrigske og schweiziske butikker under skiltet Dänisches Bettenlager blev omprofileret til JYSK. Resultatet er én global fremtoning, ét logo og én markedsføring på tværs af landegrænser – et vigtigt greb for at:

  • skabe højere kendskab hos turister og e-kunder,
  • opnå stordriftsfordele i marketing og indkøb,
  • forenkle omnichannel-oplevelsen.

Global rækkevidde – med europæisk tyngde
Ifølge seneste offentlige data har JYSK aktiviteter i ca. 50 lande – Wikipedia oplister 42 navngivne, herunder:

  • Skandinavien: Danmark, Sverige, Norge, Finland
  • Centraleuropa: Tyskland, Polen, Tjekkiet, Østrig, Schweiz
  • Baltikum & Øst: Estland, Letland, Litauen, Ukraine, Rumænien
  • Sydeuropa: Italien, Spanien, Portugal, Grækenland, Kroatien
  • Nordeuropa & UK: Storbritannien, Irland
  • Overseas-markeder: Canada, Singapore, Indonesien, Georgien m.fl.

Den geografiske diversitet giver risikospredning – når ét marked bremser, kan et andet accelerere – og gør det muligt at genbruge succesfulde butikskoncepter på tværs af regioner.

Dynamiske tal kræver løbende opdatering
JYSK åbner (og i sjældne tilfælde lukker) butikker hver måned, ligesom nye franchiseaftaler indgås. Brug derfor altid de seneste årsrapporter og pressemeddelelser, hvis du har brug for helt aktuelle nøgletal.

Udover JYSK: Søsterbrands og investeringer i Lars Larsen Group

Når vi taler om, hvem der ejer JYSK, bør vi også se på hvad ejeren – Lars Larsen Group (LLG) – ellers råder over. Ifølge DR’s gennemgang af koncernenkilde har familien Larsen/Brunsborg via LLG bygget et helt økosystem af bolig-, livsstils- og investeringsselskaber op omkring JYSK-flagskibet. Det giver både driftsmæssige synergier og en bred platform til at geninvestere overskuddet fra JYSK.

Bolig og møbler – Koncernens naturlige forgreninger

  • Bolia.com – dansk design- og e-commerce-kæde, hvor LLG er hovedaktionær. Bolia fungerer som premium-modstykke til JYSKs value-position.
  • ILVA (tidl. Idémøbler + ILVA) – IDdesign blev opkøbt i 2013; siden er Idémøbler og ILVA smeltet sammen under ét ILVA-brand på hjemmemarkedet.
  • SengeSpecialisten – nichekæde købt i 2014 med fokus på high-end madrasser; udnytter LLG’s indkøbsstyrke og logistik.

Produktion & sourcing – “motoren” bag detailleddet

  • Actona Company, Scancom og Interior Direct – møbelproducenter/wholesalere, der sikrer stordriftsfordele i supply chain og en stærk back-end til både JYSK og ILVA.

Livsstil & hospitality – Langsigtede væddemål uden for kerneforretningen

  • Himmerland Golf & Spa Resort samt golftøjmærket Backtee og luksus-golfbilerne Garia – giver eksponering mod oplevelsesøkonomien.
  • Letz Sushi – minoritets-/majoritetsandel (afhængigt af tidspunkt); restaurationskæden bruger LLG-kapital til ekspansion.
  • Hotel Ferdinand i Aarhus – lokal prestige-aktiv, der understøtter koncernens engagement i hjembyen.

Ejendomme & finansielle ben

  • Vision Properties – LLG’s ejendoms­arm, der ejer/udvikler retail- og kontorejendomme; muliggør interne huslejekonstruktioner og langsigtet værdiskabelse.
  • Solid Leasing – leasing­selskab, der kan finansiere inventar og køretøjer internt såvel som eksternt.

Hvorfor er det vigtigt? Fordi familieejerskabet gør det muligt at flytte kapital og knowhow på tværs af porteføljen:

  1. Indkøb & logistik: JYSKs volumentryk giver bedre priser til ILVA, Bolia og SengeSpecialisten.
  2. Design & produktion: Actona og Scancom kan teste prototyper direkte i JYSK-butikkerne og skalere hurtigt.
  3. Kapitalallokering: Overskud fra JYSK kan investeres i langsigtede projekter som ejendomme eller hospitality, der igen skaber stabil, passiv indtjening til koncernen.

Sammenlagt viser porteføljen, at JYSK er motoren, men ikke det eneste tandhjul i familien Larsen/Brunsborgs detail- og livsstilsimperium. Netop bredden giver robusthed i konjunkturudsving og plads til at tænke mere langsigtet, end man ser hos mange børsnoterede konkurrenter.

Nutid og næste skridt: Ledelsen i 2026, investeringstempo og mulige ændringer

I årene efter Lars Larsens død har JYSK og Lars Larsen Group fortsat det gradvise generationsskifte, som koncernen er så kendt for. Efter knap 30 år som topleder i JYSK trådte Jan Bøgh i 2022 ind i en bredere koncernrolle som Executive Vice President for Lars Larsen Group Retail. Stafetten som President & CEO for JYSK gik i 2023 videre til hans mangeårige vice-CEO, Rami Jensen, der dermed blev det operationelle anker i kædens næste vækstfase. Kombinationen af en familiekontrolleret bestyrelse – med Jacob Brunsborg som formand – og en professionel, internt forfremmet CEO sikrer kort beslutningsvej, men også kontinuitet i JYSKs “keep-it-simple”-kultur.

Sideløbende har JYSK siden 2021 skruet op for brand-ensretningen i Europa. Alle tidligere Dänisches Bettenlager-butikker i tysktalende lande er nu omprofileret til JYSK, og kæden ruller fortsat 100-plus nye eller moderniserede butikker ud årligt. De nye formater – ofte kaldet “Store Concept 3.0” – kombinerer mere inspirerende butiksmiljøer med click-and-collect, mobil POS og et lager-light-setup, som gør det muligt at integrere e-handlen endnu mere gnidningsfrit.

Den finansielle ilt til ekspansionen er intakt: Ifølge Lex.dk’s opgørelse over “Danmarks 10 rigeste 2024” er arvingerne efter Lars Larsen fortsat god for omkring 44 mia. kr.. Familieformuen – forvaltet via Lars Larsen Group – betyder, at JYSK kan holde et højt investeringstempo, selv i perioder med uro på kapitalmarkederne.

Faktorer at holde øje med frem mod 2026:

  • Bestyrelsesprofessionaliser­ing: TV 2 rejste i 2019 kritik af “tantebestyrelsen”. Spørgsmålet er, om flere uafhængige erhvervsprofiler foldes ind, eller om familien fastholder den nuværende tætte kreds.
  • Geopolitiske forsyningskæder: Krige, handelsbarrierer og stigende fragtpriser presser JYSKs low-cost-model. Diversificering af leverandørbasen og near-shoring er allerede på tegnebrættet.
  • Bæredygtighed & regulering: EU’s krav til rapportering om Scope 3-emissioner, cirkulære produktpas og returplast kan skærpe behovet for grønne investeringer.
  • Nye markeder uden for Europa: Efter indtog i Canada, Singapore og Indonesien spekuleres der i Mellemøsten eller Latinamerika som næste springbræt.

Servicebemærkning til skribenten: Alle nøgletal fra Wikipedia og DR er snapshots. Tjek altid de seneste tal, ledelsesposter og market entries i JYSKs eller Lars Larsen Groups egne rapporter og pressemeddelelser før publicering.