Drypper dine planter af tørst, hver gang sommervejret viser tænder? Du er ikke alene! Drivhuset er et magisk rum – men også en tørstig én af slagsen. Med et kapillærkassebed kan du forvandle dit drivhus til et næsten selvkørende paradis, hvor planter trækker vandet op nedefra, præcis når de har brug for det. Resultatet? Saftigere tomater, sprødere agurker og flere ledige timer til dig, mens vandregningen holder ferie.

I denne guide guider jeg dig trin for trin gennem hele processen – fra de første overvejelser om placering og materialevalg til de små fifs, der holder systemet kørende år efter år. Vi dykker ned i designet, viser, hvordan du undgår vandpytter under kapillærkasserne, og afslører genvejene til fejlfri plantering. Kort sagt: alt, hvad du skal vide, før du ruller ærmerne op.

Så bryg en kande iskaffe, tag målebåndet med ud i drivhuset, og lad os sammen bygge et kapillærkassebed, der gør både dig og dine planter lykkelige – hele sæsonen!

Forberedelse: placering, design og materialer

Et kapillærkassebed udnytter drivhusets plads optimalt og sikrer en stabil fugtighed, så planterne får færre stressperioder og du får færre vandingsrunder. Vandet ligger i et separat reservoir, hvilket betyder:

• Planterødderne kan “hente” vand selv – ingen udtørring i ferien.
• Du tilfører gødning præcist via vandet (mindre spild, bedre smag).
• Drivhusets luftfugtighed holdes nede, fordi der ikke vandes oppefra.

Placering i drivhuset

• Lys: Kapillærkasser fungerer bedst i fuld sol. Undgå skyggezonen bag nedløbsrør, høje reoler og fx et stort ferskentræ.
• Adgang: Gem mindst 60 cm gangareal, så du kan høste uden at træde på bedet.
• Ventilation: Placér sengen på tværs af vinduesåbningerne, så frisk luft strømmer hen over planterne og ned i bedet.
• Underlag: Fliser, stampet jord eller grus virker alle, så længe de er plane; du nivellerer ovenpå.

Design: Én lang seng vs. Flere moduler

Designvalg	Fordele	Ulemper
Én lang seng (fx hele drivhusets længde)	Jævn vandstand, færre samlinger, pæn helheds­linje	Tung at flytte, kræver præcis nivellering over hele længden
Flere moduler (fx 120 × 80 cm pallerammer)	Let at omplacere, udskifte og justere højde; passer til sædskifte	Flere overløb og påfyldningsrør at holde styr på

Højde og afstande

• Standard: 25-30 cm høje rammer – giver plads til tre 80 × 40 cm kapillærkasser pr. palleramme.
• Ergonomi: Læg en ekstra palleramme ovenpå, hvis du vil have arbejds­højde ca. 50 cm.
• Afstand til glas: Min. 10 cm fra drivhusvæggen, så kondens kan løbe ned og luft kan cirkulere.

Materialeliste

Komponent	Typisk mål	Funktion	Tom­melfinger­regel for mængde
Kapillærkasser eller -måtter	80 × 40 cm, 14 l vand	Reservoir + støtte til vækstmedie	3 stk. pr. m² bed
Rammer/pallerammer	120 × 80 cm, højde 20 cm	Sider til bedet	1 ramme pr. 3 kapillærkasser
Vandtætningsmembran/plast (0,5 mm)	Drivhuslængde + 40 cm opkanter	Holder vandet i bedet	Bed­areal × 1,3 for overlap
Lecanødder eller sand	0-16 mm	Nivellering og dræn under bakken	20 l pr. m²
Ukrudtsdug	Brede baner	Stopper rødder i at gro ned	Bed­areal + 10 %
Væger/kapillærdug	5 × 50 cm strips	Transporterer vand op	2-3 strips pr. plantehul
Vækstmedie	Jord eller sphagnummix	Rodzone	18-20 l pr. kapillærkasse
Organisk gødning eller flydende gødning	Efter behov	Næringstilførsel	Se producent; typisk 5 ml pr. l vand
Slanger/påfyldningsstudse	⌀ 25 mm	Let vandpåfyldning	1 pr. 3 kapillærkasser
Vandstandsmåler (pind eller rør)	30 cm	Viser fyldningsgrad	1 pr. modul
Værktøj	Sav, hæftepistol, saks, vaterpas	Samling og tilpasning	–

Eksempel på hurtig mængdeberegning

Du har et drivhus på 3 × 5 m og vælger to lange senge langs siderne, hver 40 cm bred:

1. Bedareal: 2 senge × (0,4 m × 5 m) = 4 m².
2. Kapillærkasser: 4 m² × 3 stk./m² ≈ 12 stk.
3. Pallerammer: 12 kasser / 3 ≈ 4 rammer (rundes op).
4. Plastmembran: (0,4 m × 5 m) × 2 + 40 % overlap ≈ 6 m².
5. Vækstmedie: 12 kasser × 20 l = 240 l pottemuld.
6. Lecanødder/sand: 4 m² × 20 l = 80 l.

Med listen og beregningen på plads er du klar til selve byggeriet – og dine planter er et skridt tættere på et selvvandende, frodigt mikroklima.

Trin for trin: anlæg og montering i drivhuset

1. Ryd op: Fjern gamle potter, planterester og sten, så hele gulvfladen i drivhuset er fri.
2. Planér: Træk en ret bræt eller en lang vaterpas-skinne hen over jorden/belægningen, så du finder de høje og lave punkter. Fyld huller med sand eller lecanødder, og stamp let.
3. Ukrudtsdug (valgfri men anbefalet): Rul dugen ud, overlappes 10 cm og fixér den med U-bøjler. Det forhindrer gennemvoksning af skvalderkål m.m. under kasserne.

2. Byg rammen og vandtæt bunden

1. Samling: Brug trykimprægnerede brædder eller pallerammer. Skru hjørnerne sammen med rustfri skruer.
2. Højde: 18-25 cm er nok til kapillærkasser, men lav gerne 40 cm hvis du vil have et højbed-look.
3. Plastmembran: Beklæd hele bunden og min. 10 cm op ad siderne med 0,5 mm dampspærre eller bassinfolie. Hjørnetip: Fold hjørner som en ”gavepakke” og hæft med klammer.
4. Tæthedstjek: Stil en spand vand i hjørnet – løber der vand ud, må der ekstra tape eller overlappes bedre.

3. Nivellér for ens vandstand

En kapillærkasse virker kun optimalt, hvis alle reservoirer står i samme niveau. Læg et tyndt lag sand/leca (2-3 cm), træk vaterpasset på langs og tværs, og justér til boblen står midt. Kontroller også på diagonalen.

4. Placér kapillærkasser og montér væger

1. Sæt kasserne helt tæt, men med 1-2 cm frirum til siden, så du kan løfte dem op senere.
2. Væger: Stik 3 strips af kapillærdug (ca. 45 × 8 cm) gennem hullerne i bunden, så 2/3 er i vandreservoiret og 1/3 i jorden.
3. Anvender du kapillærmåtte under store bakker, så fold måtten dobbelt for ekstra sugeevne.

5. Etabler påfyldning og overløb

1. Påfyldningsrør: Sæt et flexrør (32 mm) i hvert hjørne af kassen, så toppen flugter det færdige jordniveau.
2. Overløb: Bor et 8 mm hul i kassens side 3 cm under jordniveau. Så kan overskuds­vand løbe ud, før rødder drukner.
3. Vandstandsmåler: En flyder med pind, et gennemsigtigt akrylrør eller bare en træpind med markeringer giver hurtigt overblik.
4. Fyld én kasse med vand til overløb og se, om vandet breder sig jævnt til de andre. Justér højde hvis ikke.

6. Fyld vandreservoir, tilsæt startgødning og fyld vækstmedie

1. Vand: Hæld 8-10 l i hver kapillærkasse (eller til vandstandsmåleren viser ”max”).
2. Gødning: Opløs en blid NPK-næring (f.eks. 1 ml/L) i det første vand – det booster de unge planter.
3. Vækstmedie: Brug posejord til drivhus, gerne opblandet med 10 % kompost for mikro­liv. Pres let, men undgå at træde det sammen.

7. Plant, vand ovenfra og muldér

1. Plantning: Tomat 40 cm, agurk 45-50 cm og peber 30 cm fra hinanden. Lav huller, sæt planter i samme dybde som potten.
2. Startvanding: Giv ½ liter vand direkte i hvert plantehul. Det sikrer kontakt mellem jord og rødder, før vægerne tager over.
3. Mulch: Fordel 3-5 cm fint kompost, hakket halm eller græsafklip. Det dæmper fordampning og holder temperaturen stabil.

Når sidste plante er i jorden, tjek alt én gang til: membranen ligger stram, vandstanden er stabil, og overløbet er frit. Så er dit kapillærkassebed klar til at levere selvreguleret vanding hele sæsonen – med minimal indsats fra dig.

Brug, vedligehold og fejlfinding

Kapillærkassebedet er designet til lav vedligeholdelse, men det kræver stadig faste rutiner:

• Tjek vandstanden – Brug vandstandsmåleren eller kig ned i påfyldningsrøret. Fyld op, når reservoiret er nede på ⅓. Undgå at overfylde, så du ikke drukner planternes rødder.
• Flydende gødning – Bland gødning i det vand, du fylder på. Til grøntsager i vækst anbefales en EC på 1,5-2,0 mS/cm (følg producentens anvisning). Til frugtmodning kan du sænke kvælstof og hæve kalium.
• Visuel kontrol – Se efter slappe blade, misfarvning eller saltudfældninger. Små justeringer nu sparer store problemer senere.

Sæsonstyring

• Forår – Sæt vinduesåbnere i gang tidligt og læg evt. bobleplast over nætterne, hvis nattemperaturen dykker under 8 °C.
• Sommer – Sørg for max ventilation og ophæng skyggenet på de varmeste flader. Over 30 °C lukker tomater og agurker ned for bestøvning.
• Efterår – Fjern skyggenet, høst sidste frugter og sænk vandstanden gradvist, så jorden ikke bliver kold og klam.
• Vinter – Tøm reservoirerne helt, så frost ikke sprænger plastik. Bred et lag tør kompost i bedet og overdæk med ukrudtsdug; det mindsker fordampning og holder skadedyr væk.

Løbende vedligehold

• Påfyldningsrør & overløb – Skyl en gang pr. måned med rent vand for at fjerne alger og gødningsrester.
• Algedannelse på vandoverfladen – Dæk reservoiret helt med kapillærkasse-låg eller sort plast; alger trives i lys.
• Ukrudt & snegle – Hold overfladen dækket med 2-3 cm kompost eller halm. Det kvæler ukrudt og giver snegle færre skjulesteder.
• Udskift væger/kapillærmåtter – Planterødder og kalk kan tilstoppe vægen efter 2-3 sæsoner. Udskift, eller kog vegen 10 minutter i eddikevand (1 dl eddike pr. liter) og skyl grundigt.

Fejlfinding

Symptom	Mulig årsag	Løsning
Ujævn fugt i sengen	Bedet er skævt / væger dårligt fordelt	Nivellér rammen; flyt eller tilføj væger hvor jorden er tør.
Stående vand på overfladen	Overløb blokeret eller sat for højt	Rens overløb; justér så vandniveau står 5-7 cm under jordoverfladen.
Slappe planter trods fugtig jord	For lav/høj gødnings­koncentration (EC)	Kontrollér EC; skyl igennem med rent vand og justér gødningsdosering.
Væger tørrer ud	Rødder tilstopper stoffet	Træk forsigtigt største rødder væk; skift væger ved sæsonslut.

Afgrødevalg & succession

Kombinér planter med ens vandbehov, så kapillær­systemet udnyttes optimalt:

• Forår: salat, spinat, radiser i bedets kant – hurtig høst før tomater og agurker breder sig.
• Sommer: tomat, agurk, aubergine, chili – alle trives med jævn, men ikke vandmættet, fugt.
• Efterår: babykål, pak choi, persille – lavere temperaturer og kortere dage passer dem fint.
• Vinteropbevaring: så evt. efterafgrøde af grøngødning (fx vintervikke) og klip den ned som jorddække til foråret.

Ved at rotere afgrøderne holder du jorden sund, forebygger skadedyr og får grønt på bordet næsten hele året.