Lyset blev tændt i danske vinduer den 4. maj 1945, men i Moskva brager sejrsmarcherne først dagen efter – og i Tokyo må man vente helt til sensommeren. Hvordan kan én og samme krig have flere slutdatoer?

I denne artikel på Anines Indretnings-Univers folder vi historien ud fra stuen og helt ud til Stillehavet. Fra glædesrusen i Danmark til atombombernes efterdønninger i Japan guider vi dig igennem de begivenheder, tidszoner og kapitulationspapirer, der gør svaret mere nuanceret end et enkelt dato-slag på vægkalenderen.

Snør historiske sikkerhedsselerne – for når du er færdig med at læse, vil du kunne forklare, hvorfor din bedstemor taler om 5. maj, din Netflix-dokumentar markerer 8. maj, og dine russiske venner siger 9. maj, mens amerikanske lærebøger hæfter sig ved både 15. august og 2. september 1945.

Er du klar til at få styr på datoerne – og historierne bag? Lad os begynde rejsen mod fred.

Hvorfor er der flere slutdatoer? Kapitulationer, tidszoner og lokale forhold

Når nogen spørger: “Hvornår sluttede 2. verdenskrig?”, bliver svaret hurtigt: “Det kommer an på, hvor du står på globussen – og hvilken dato du mener: kampophør eller underskrift.” Fire hovedforklaringer gør, at kalendere verden over viser forskellige slutdatoer:

• Flere kapitulationsakter i Europa
  • 7. maj 1945 underskrev generaloberst Jodl Tysklands betingelsesløse kapitulation i Reims.
  • 8. maj 1945 blev akten – på Sovjetunionens forlangende – gentaget i Berlin-Karlshorst.
  → I Vesteuropa er 8. maj “VE-Day”. Fordi Moskva lå én tidszone senere, var klokkeslættet allerede passeret midnat dér – derfor fejrer Rusland (og flere tidligere sovjetrepublikker) sejren 9. maj. (Lex.dk, “2. Verdenskrig”)
• Lokale og sektorvise overgivelser før 8. maj
  • Nordvestfronten (Holland, Nordvesttyskland og Danmark) overgav sig allerede 4./5. maj 1945 til feltmarskal Montgomery.
  • Italien havde oplevet kampstop i april 1945, og selve Berlin kapitulerede 2. maj. Disse datoer lever videre som lokale befrielses- eller mindedage. (kilde: Lex.dk)
• Krigen var global – fortsatte i Asien
  Da Europas kanoner tav 8./9. maj, rasede kampene i Stillehavet stadig. Først efter atombomberne på Hiroshima (6. august) og Nagasaki (9. august) samt Sovjetunionens angreb på Japan i Manchuriet (8. august) accepterede kejser Hirohito kapitulationen. • 15. august 1945: Kejserens radiotale – kampene ophører (V-J Day).
  • Enkelte frontafsnit kæmpede videre frem til 25. august (fx Kina og de fjerne øgrupper). (kilde: Lex.dk)
• Praktisk våbenstilstand kontra juridisk slutpunkt
  Mange historiebøger runder krigen af med 2. september 1945, hvor Japans udenrigsminister og de allierede skrev under om bord på slagskibet USS Missouri i Tokyobugten. Dermed fik FN-charterets ord om “fred” sin juridiske ramme – selv om kampene reelt var stoppet 15. august.

Resultatet? Nationale mindedage følger den dato, der havde størst betydning netop dér:

• Danmark: 4./5. maj
• Storbritannien, Frankrig, Tyskland m.fl.: 8. maj
• Rusland, Belarus, Serbien m.fl.: 9. maj
• Japan: 15. august
• USA (tillige med 8. maj): 2. september

Dermed ender spørgsmålet om krigens slutdato med at sige lige så meget om geografi, tidszoner og erindringskultur som om selve historien.

Slutspurten i Europa: Fra Ardennerne til Berlin – og Danmarks befrielse 4.–5. maj 1945

Fra vinterens sidste tyske satsning til forårets befrielsesrus: De sidste fem måneder af krigen i Europa er en hastigt accelererende offensiv, hvor Aksemagternes sammenbrud udspiller sig på to fronter samtidigt.

1. Ardenneroffensiven (16. december 1944 – januar 1945)
   Hitlers sidste store angreb i Vest slog hul på de allieredes linjer i Belgien, men blev standset, da brændstof og reserver slap op. I slutningen af januar havde de vestallierede generobret terræn og genetableret fronten (Lex.dk).
2. Rhinen krydses – Ruhr-lommen lukkes (marts – april 1945)
   • 7.-24. marts: Brohovedet ved Remagen og Operation Plunder bringer store amerikanske og britiske styrker over Rhinen.
   • Begyndelsen af april: 325.000 tyske soldater omringes og kapitulerer i Ruhr. Herefter ruller de vestallierede hurtigt mod Elben (Lex.dk).
3. Den Røde Hærs stormløb mod Berlin
   • 12. januar: Vistula-Oder-offensiven skubber fronten 500 km vestpå til Oder ved Küstrin (30. jan.).
   • 16.-19. april: Slaget ved Seelow-højderne åbner døren til hovedstaden.
   • 25. april: Sovjetiske og amerikanske styrker mødes ved Elben (Torgau).
   • 30. april: Hitler begår selvmord i Førerbunkeren.
   • 2. maj: Berlin kapitulerer betingelsesløst (Lex.dk).
4. Danmarks befrielse 4.-5. maj 1945
   På Lüneburger Heide undertegnede feltmarskal Montgomery den overgivelse, der omfattede alle tyske styrker i Holland, Nordvesttyskland – og Danmark. Kl. 20.36 den 4. maj lød BBC’s berømte meddelelse; våbenstilstanden trådte i kraft ved daggry den 5. maj. Siden har netop disse datoer båret befrielsesfejringen i Danmark (Lex.dk).
5. Den samlede europæiske kapitulation
   • 7. maj: Den betingelsesløse kapitulation underskrives i Reims.
   • 8. maj: Dokumentet gentegnes i Berlin-Karlshorst efter sovjetisk ønske, og kampene i Europa ophører officielt – Victory in Europe Day (Lex.dk).

Dermed sluttede krigen i Europa, mens kampene i Asien fortsatte til Japans overgivelse senere på året. For danskere blev lyset i vinduerne den 4./5. maj symbolet på den længe ventede fred, mens resten af Europa fejrer 8. maj – og Rusland 9. maj – alt efter hvornår budskabet nåede deres tidszoner.

Slutningen i Asien og Stillehavet: Atombomber, Sovjets offensiv og Japans kapitulation

Efter island hopping-kampagnerne i 1944-45 – hvor USA gradvist indtog øer som Guam (august 1944), Iwo Jima (februar-marts 1945) og Okinawa (april-juni 1945) – stod de allierede bombefly nu inden for direkte rækkevidde af de japanske hovedøer. Slagene havde været blandt krigens blodigste; alene på Okinawa blev mere end 12.000 amerikanske soldater og omkring 100.000 japanske soldater samt titusinder af civile dræbt. Erfaringerne varslede, at en egentlig invasion af Japan kunne koste hundredtusinder af liv på begge sider.

1. Atombomberne
   Efter den første prøvesprængning i New Mexico i juli 1945 valgte USA’s præsident Truman at anvende det nye våben for at tvinge Japan til hurtig overgivelse. Hiroshima den 6. august og Nagasaki den 9. august blev ødelagt på få sekunder. Ifølge Lex.dk kostede eksplosionerne omkring 110.000 civile livet omgående; endnu flere døde senere af stråleskader.
2. Sovjetunionens indtræden
   Samme døgn som bomben faldt over Nagasaki – 8. august 1945 – brød Sovjetunionen sin ikke-angrebspagt med Japan og indledte en massiv offensiv mod de japanskbesatte områder i Manchuriet. Den røde hærs hurtige fremrykning eliminerede Japans sidste håb om at mægle via Moskva og bragte en ny, mægtig fjende ind i krigen.
3. Kejserens radiotale og våbenstilstand
   Over for truslen om total udslettelse (både atomar og konventionel) besluttede kejser Hirohito at gribe ind. I en historisk radiotale den 15. august 1945 – senere kendt som V-J Day – bekendtgjorde han, at Japan accepterede de allieredes krav om betingelsesløs kapitulation. Skudvekslinger fortsatte dog spredt helt frem til 25. august, før ordren om våbenhvile havde nået alle frontafsnit og garnisoner.
4. Den formelle underskrift
   Overgivelsesdokumentet blev først juridisk bindende, da japanske repræsentanter underskrev det om bord på slagskibet USS Missouri i Tokyobugten den 2. september 1945. Datoen markeres især i USA og Australien som V-J Day, mens Japan fortsat mindes 15. august som dagen, hvor krigen reelt sluttede.

Hermed var 2. verdenskrig officielt forbi over hele kloden, selv om enkelte japanske soldater først lagde våbnene mange år senere. (Kilde: Danmarks Nationalleksikon – Lex.dk, “2. Verdenskrig”)

Fred på papir: Fra betingelsesløs kapitulation til fredstraktater (1947) – og Tysklands endelige ordning i 1990

Så snart maskingeværerne tav i foråret 1945, begyndte en ny – og ofte mindst lige så kompliceret – kamp: den diplomatiske. 2. verdenskrig sluttede militært med de betingelsesløse kapitulationer, men juridisk og politisk fortsatte opgøret helt frem til 1990. Nedenfor kan du se, hvordan de allierede gradvist omsatte sejrens principper til traktater, grænser og nye institutioner.

Fra idé til handling: De allieredes krigsmål 1943-45

1. Casablanca-konferencen (jan. 1943) – Franklin D. Roosevelt og Winston Churchill proklamerer betingelsesløs kapitulation som eneste acceptable afslutning på krigen (Lex.dk).
2. Teheran-konferencen (nov. 1943) – Stalin tilslutter sig målet; de tre stormagter skitserer en fælles invasionsplan og principperne for Tysklands deling.
3. Londonaftalen (12. sep. 1944) – USA, Storbritannien og Sovjet tegner de første besættelseszoner i Tyskland og Berlin.
4. Jaltakonferencen (feb. 1945) – Fastsætter det senere nøgleord: afnazificering, demilitarisering, demokratisering; Tyskland inddeles i fire zoner (de tre vestallierede + Sovjet).
5. Potsdam (juli-aug. 1945) – Allieret administrationsråd, erstatningskrav, Oder-Neisse-linjen og de massive tvangsforflyttelser af tyskere fra Øst- og Centraleuropa (Lex.dk).

Paris-traktaterne 1947: Aksemagtens allierede får fred

(Kilde: Lex.dk)

Japan: Fra kapitulation til san francisco 1951

Selv om kejseren proklamerede overgivelsen allerede 15. august 1945, blev den reelle fred først indgået seks år senere, da 48 lande underskrev San Francisco-traktaten (1951). Japan afstod alle kolonier (bl.a. Korea og Taiwan) og accepterede amerikansk militær tilstedeværelse (Lex.dk).

Tysklands lange vej: 1945 → 1990

1. 1945-49 – Fire besættelseszoner; ingen samlet fredsaftale.
2. 1949 – Oprettelse af BRD (Vesttyskland) og DDR (Østtyskland).
3. 1951 – Vestmagterne ophæver formelt krigstilstanden; Tyskland får begrænset suverænitet.
4. 1955 – Sovjetunionen afslutter sin krigstilstand med både BRD og DDR.
5. 2+4-traktaten (12. sep. 1990) – De to tyske stater + de fire sejrsmagter forhandler den endelige ordning. Resultat: fuld suverænitet, genforening 3. oktober 1990 og endelig grænsedragning mod Polen. Traktaten anses bredt som erstatning for en klassisk fredsaftale med Tyskland.

Hvorfor blev afslutningen så langstrakt? Sammenligning med 1. Verdenskrig

• 1918-19: Våbenstilstand 11. nov. 1918 – efterfulgt af én samlet Versailles-traktat (1919), som lagde skylden og store erstatningskrav på Tyskland (Wikipedia).
• 1945-90: De allierede valgte betingelsesløs kapitulation og en lang besættelses- og reformfase, hvor Tyskland først blev demilitariseret, dernæst delt og til sidst genforenet (Lex.dk).

Forskellen understreger, at militær sejr kun er begyndelsen: Freden skal forhandles, skrives under og – vigtigst – implementeres.

Efterspillet: Tab, flytninger, FN og begyndelsen på den kolde krig

Anden Verdenskrig sluttede ikke blot med sejrsparader og hurraråb – bag efterkrigstidens lysaviser gemte sig et enormt menneskeligt og geopolitisk efterskælv. Nedenfor finder du de vigtigste tal og begivenheder fra de første år efter krigen, alle baseret på Danmarks Nationalleksikon, Lex.dk, “2. Verdenskrig”.

• Menneskelige tab: Mindst 55 mio. og måske helt op til 70 mio. mennesker mistede livet – omkring to tredjedele var civile. Holocaust kostede ca. 6 mio. jøder livet. Blandt landene lå Sovjetunionen højest med mindst 27 mio. døde, fulgt af Kina (≥10 mio.), Polen (6 mio.), Tyskland (≈5,3 mio.), Frankrig (0,8 mio.) samt Storbritannien og USA (hver knap 0,4 mio.).
• Fordrivelser og “displaced persons”: Ca. 20 mio. blev tvangsforflyttet under krigen. Ved krigens ophør opholdt omkring 8 mio. fordrivne sig i Tyskland alene, og yderligere ca. 13 mio. etniske tyskere måtte forlade eller blev udvist fra Østeuropa.
• Nye institutioner og retsopgør:
  • De Forenede Nationer blev grundlagt i oktober 1945 som et forsøg på at forebygge nye globale konflikter.
  • Krigsforbryderprocesserne: Nürnberg (1945-46) for de største nazistiske ledere og Tokyo (1946-48) for ledende japanske krigsforbrydere skabte internationalt retspraksis for “forbrydelser mod menneskeheden”.
• Geopolitisk nyordning: USA og Sovjetunionen stod tilbage som supermagter. Deres modsætningsforhold blev hurtigt konkretiseret som Jerntæppet i Europa og markerede begyndelsen på den kolde krig. På det økonomiske felt gav Bretton Woods-systemet USA en central rolle med dollarens status som global reservevaluta, mens de europæiske kolonimagter svækkedes og afkoloniseringen tog fart i Asien og Afrika.
• Tyskland og Østrig: Tyskland blev opdelt i fire besættelseszoner, hvilket i 1949 førte til to stater: Forbundsrepublikken Tyskland (BRD) i vest og Den Tyske Demokratiske Republik (DDR) i øst. Østrig var ligeledes besat, men opnåede fuld suverænitet og neutralitet i 1955.

Samlet set markerede 1945 altså ikke blot afslutningen på en krig, men starten på en helt ny verdensorden – med massive menneskelige tab som dyster baggrund og en politisk spændingstilstand, der skulle definere resten af det 20. århundrede. Kilde: Danmarks Nationalleksikon, Lex.dk, “2. Verdenskrig”.

Sådan mindes vi det i dag: 5. maj i Danmark, 8./9. maj i Europa – og generationernes blik på freden

Når vi i dag spørger, hvornår 2. verdenskrig sluttede, svarer de fleste spontant ud fra den mindedag, der fylder mest i deres eget land – og i deres egen erindring. Derfor lever flere datoer side om side:

• Danmark 4./5. maj: Allerede om aftenen 4. maj 1945 meddelte BBC, at de tyske styrker i Danmark havde overgivet sig; våbenstilstanden trådte i kraft kl. 08.00 den 5. maj. Lys i vinduerne og flag på halv stang er derfor stadig vores umiddelbare, nationale markør for fred (Lex.dk).
• Vesteuropa 8. maj: “VE Day” (Victory in Europe Day) højtideligholdes i bl.a. Frankrig, Storbritannien og de fleste EU-lande, fordi den allierede hovedkapitulation blev offentliggjort denne dag.
• Rusland & flere postsovjetiske stater 9. maj: Underskriften faldt tæt på midnat i Berlin, og tidsforskellen flyttede sejrsbudskabet ind i næste døgn i Moskva. Derfor fejres День Победы 9. maj (Lex.dk).
• Japan 15. august / USA 15. august & 2. september: Kejser Hirohitos radiotale 15. august 1945 markerer freden i Japan (V-J Day). USA mindes både den tale og den formelle signering om bord på USS Missouri 2. september.

Men hvorfor husker vi forskelligt? Her spiller generation en afgørende rolle:

• Mellemkrigsgenerationen (1928-1945) oplevede mørklægningen, rationeringerne og glæden ved befrielsen som børn eller teenagere. For dem er 4./5. maj eller 8./9. maj indlejret som sanselige minder af lys, sirener og trængsel på gaderne.
• Babyboomerne (1946-1964) er “fredens børn”. De voksede op i et Europa, der byggede nyt velfærd på ruinerne, og har ofte formet efterkrigstidens officielle erindringsritualer (Kristeligt Dagblad, 2018).
• Generation X, Y/millennials og Z lærer krigen gennem skole, film, museumsbesøg og bedsteforældres fortællinger. Datoerne bliver historiske pejlemærker snarere end egne minder – men de holdes i live gennem digitale mindekampagner og sociale medier.

Konklusionen? At vi i Danmark taler om 4./5. maj, i Vesteuropa om 8. maj, i Rusland om 9. maj og globalt om 15. august (eller 2. september) er ikke forvirring – det er et spejl af krigens geografi og vores kollektive hukommelse, formet af de generationer, der kom før os.