Har du nogensinde stillet din Plinth-kaffekop fra Menu på sofabordet og spekuleret på, hvem der egentlig trækker i trådene bag det ikoniske, danske designbrand? Du er ikke den eneste. I takt med at Menu er smeltet sammen med by Lassen og det kreative hotel-showroom The Audo under det fælles navn Audo Copenhagen, er ejerskabet blevet et lille puslespil, som kun bliver mere spændende af de mange lag: holdingselskaber, reelle ejere, varemærkeregistreringer og måske endda et særskilt ejendomsselskab til den smukke rødstensbygning i Nordhavn.
I denne artikel vender vi hver en sten – fra CVR-registret til Tingbogen – så du på få minutter kan kortlægge, hvem der i 2026 står bag det design, der pryder din vindueskarm. Du får:
- Et kort svar til den utålmodige: hvem ejer Menu i dag – og hvorfor svaret starter med Audo Copenhagen.
- En trin-for-trin-guide til at bruge data.virk.dk og registret over reelle ejere, så du selv kan efterprøve tallene.
- Indblik i, hvorfor et brands retmæssige bagmænd betyder noget for alt fra bæredygtighed til reservedele.
- Et kig ind i The Audo-bygningen: hvem ejer murstenene, og hvorfor kan det adskilles fra selve brandet?
Sæt dig til rette – måske med din yndlingsdesignklassiker inden for rækkevidde – og lad os dykke ned i sandheden bag ejerskabet i dansk design. Det er mindre tørt, end registrene antyder, og betydeligt mere afgørende, end de fleste tror.
Kort svar og status 2026: Hvem ejer Menu – og hvorfor svaret starter med Audo Copenhagen
Det korte svar: I 2026 eksisterer Menu ikke længere som selvstændigt brand i selskabsmæssig forstand. Kollektionerne udgives i stedet under Audo Copenhagen, hvor Menu, by Lassen og The Audo siden 2023 er samlet i én paraply. Skal du derfor finde ud af, hvem der egentlig ejer Menu, skal du slå Audo Copenhagen A/S (eller et eventuelt søsterselskab som Menu A/S) op i CVR.
Ejerskabet består altid af to lag:
- Direkte ejer(e) – den eller de juridiske enheder (typisk holdingselskaber), der står angivet under fanen Ejerforhold i CVR.
- Reelle ejere – de fysiske personer bag holdingselskaberne, som har bestemmende indflydelse. Dem finder du i fanen Reelle ejere.
Processen er enkel, men afgørende:
- Søg på Audo Copenhagen A/S på data.virk.dk. Tjek også for det tidligere navn Menu A/S – mange interne dokumenter ligger fortsat her.
- Gå til Ejerforhold for at se ejerkæden. Er der et holdingselskab, klik videre og gentag, til du når ”toppen”.
- Åbn fanen Reelle ejere og notér navn, ejerinterval (f.eks. 50-66 %) og dato for seneste opdatering.
- Krydstjek med den seneste årsrapport – her fremgår typisk en note om Ejerforhold og eventuelle ændringer efter regnskabsårets afslutning.
Hvorfor al denne snak om “reelle ejere”?
Dansk lov – baseret på EU’s hvidvaskdirektiver – kræver, at virksomheder registrerer de fysiske hovedmænd bag ethvert selskab. Som Kristeligt Dagblad beskrev i lederartiklen ”Hvem ejer kirken?” (08.12.2017), handler det om gennemsigtighed: Offentlige registre gør det muligt at se, hvem der i sidste ende træffer beslutningerne – hvad enten det er i en sognekirke eller et dansk designhus.
Disclaimer: Ejerskab kan ændre sig hurtigt gennem fusioner, kapitaludvidelser eller frasalg. Brug derfor ovenstående metode hver gang du vil konkludere noget om ejerskabet bag Menu/Audo Copenhagen – og noter altid datoen for dine opslag.
Hvad betyder det at “eje” et dansk designbrand? Juridisk ejerskab, reelle ejere og brandrettigheder
Når vi spørger “hvem ejer Menu?”, er det i virkeligheden fire forskellige spørgsmål i ét. Ejerskab til et dansk designbrand kan – og bør – analyseres lag for lag, for hvert lag peger på forskellige beslutningstagere, rettigheder og potentielle risici.
- Juridisk enhed – selskabet bag brandet
Det første lag er selve CVR-registreringen. Audo Copenhagen A/S (det nuværende navn) er den juridiske motor, hvor bestyrelse, direktion, regnskaber og direkte ejere er registreret. Her kan du se:- Kapitalandele og stemmeprocenter
- Koncerntilknytninger (fx holdingselskaber)
- Eventuelle fusioner/navneskift fra Menu A/S
Denne del svarer til at kigge på “hvem kan juridisk set sælge virksomheden i morgen?”
- Reelle ejere – de fysiske hovedmænd
Siden 2017 har Danmark – i kølvandet på EU’s hvidvaskdirektiver – krævet, at alle selskaber registrerer personer med reel kontrol (typisk >25 % af kapital eller stemmer). Formålet er gennemsigtighed og ansvarlighed.
Kristeligt Dagblad beskrev allerede i 2017, hvordan selv sognekirker måtte identificere reelle ejere – et godt billede på, at
ord skaber virkelighed
: når du står i registret, er du også ansvarlig.For et designbrand betyder det, at du kan gå fra et holdingselskab til de faktiske personer (investorer, stiftere, familieejere eller kapitalfonde), der:
- Udpeger bestyrelsen
- Godkender strategien
- Bærer det endelige ansvar ved fx konkurs eller miljøskandaler
- Immaterielle rettigheder – selve brandet
Et brandnavn som MENU eller Audo Copenhagen er et registreret varemærke. Det kan ligge:- I driftsselskabet (A/S’et)
- I et særskilt IP-selskab (typisk for skatte- eller risikohensyn)
Det samme gælder designrettigheder (fx Kubus-serien fra by Lassen). Hvis IP’en er stillet som sikkerhed for lån, fremgår det af pant- eller tinglysningsdokumenter. At kende IP-ejeren fortæller dig, hvem der kan licensere, videresælge eller stoppe produktionen.
- Fysiske aktiver – bygninger, showrooms, hoteller
The Audo i Nordhavn er både hotel, restaurant og showroom. Ejendommen kan være ejet af:- Selve driftsselskabet
- Et søsterselskab i koncernen
- En helt ekstern investor, hvor brandet blot lejer sig ind
Ejerskabet finder du i Tingbogen. Hvis bygningen er pantsat, kan det indikere gældsforpligtelser, der påvirker hele brandets finansielle råderum.
Hvorfor er lagdelingen vigtig i praksis?
| Lag | Hvad kan ændre sig? | Konsekvens for kunder & samarbejdspartnere |
|---|---|---|
| Juridisk enhed | Fusion, ny kapital, konkurs | Garantier, leverandøraftaler, service |
| Reelle ejere | Salg til kapitalfond, generationsskifte | Strategisk fokus, bæredygtighedsambitioner |
| IP-rettigheder | Pant, licens eller salg af varemærker | Produkter kan forsvinde eller skifte kvalitet |
| Fysiske aktiver | Etablering af ejendomsselskab, salg & sale-and-lease-back | Tilgængelighed af showroom/hotel, brand-oplevelse |
Eksempel: Sådan kan menu/audo-strukturen se ud
(Fiktivt illustreret – tjek altid CVR for faktiske data)
- Audo Copenhagen Holding ApS (100 % ejer af driftsselskabet) – reelle ejere: Anna Design (55 %) & Nordic Growth Fund (45 %)
- Audo Copenhagen A/S – driver salg, marketing og produktudvikling
- Audo IP ApS – ejer varemærkerne MENU, by Lassen og Audo Copenhagen; licenserer dem til driftsselskabet
- The Audo Estate A/S – ejer ejendommen i Århusgade; udlejer til Audo Copenhagen A/S
Ved at skille lagene ad bliver det tydeligt, hvor du skal lede, når du vil forstå, hvem der i praksis bestemmer over design, kvalitet, priser og fremtidige investeringer i brandet.
Trin for trin: Sådan finder du de aktuelle ejere af Menu/Audo Copenhagen i CVR og registret over reelle ejere
Følg guiden herunder, hvis du vil dokumentere, hvem der juridisk og reelt ejer Menu / Audo Copenhagen – uden at drukne i paragraffer.
- Søg virksomheden frem i CVR
Gå til data.virk.dk og tast Audo Copenhagen A/S i søgefeltet.- Finder du ikke træfferen, prøv stavevarianter eller tidligere navne som Menu A/S.
- Tjek også feltet “Tidligere navne” på CVR-profilen for at være sikker på, at du har fat i den rigtige enhed.
- Åbn virksomhedsprofilen – tre faner er nøglen
- Ejerforhold: Viser de direkte juridiske ejere (typisk holdingselskaber) og deres ejerandele i procent.
- Reelle ejere: Her optræder de fysiske personer, som i sidste ende kontrollerer selskabet. Feltet “Kontroltype” fortæller, om det er via ejerandel, stemmeret eller andre aftaler.
- Ledelse: Bestyrelse og direktion kan afsløre krydsende roller, der er nyttige, hvis ejerstrukturen er kompleks.
- Hent og gennemgå den seneste årsrapport
Klik på fanen “Regnskaber” og download PDF-en.- I noten “Ejerforhold” eller “Nærtstående parter” står ofte det officielle billede pr. balancedagen.
- Ledelsesberetningen fortæller, om der er sket fusion, navneskift eller kapitaltilførsel efter regnskabsårets afslutning – fx overgangen til Audo Copenhagen i 2023.
- Er den direkte ejer et holdingselskab?
Klik videre på holdingselskabets CVR-profil og gentag trin 2-3, indtil du når frem til:- fysiske personer,
- en erhvervsdrivende fond eller
- et udenlandsk moderselskab.
Målet er at standse først, når du kan sætte navne (og gerne lande) på de personer eller fonde, der har den endelige kontrol.
- Krydstjek i registret over reelle ejere
Brug Erhvervsstyrelsens særskilte søgning på Reelle ejere for at sikre, at de samme personer optræder dér.
EU’s hvidvaskregler kræver, at alle selskaber offentliggør deres reelle ejere – se f.eks. perspektivet i Kristeligt Dagblads leder “Hvem ejer kirken?” (08.12.2017).
- Notér datoer – og vær kritisk
- CVR-oplysninger opdateres løbende, mens årsrapporten kun viser et øjebliksbillede pr. regnskabsårets slutning.
- Er der sket et ejerskifte kort efter balancedagen, kan tallene derfor afvige.
Gem derfor både dato for CVR-udtræk og dato for årsrapport, hvis du vil citere tallene præcist.
Tip: Tag skærmklip eller download PDF-er af fanerne Ejerforhold og Reelle ejere; dokumentationen forsvinder, hvis der registreres nye ændringer i morgen.
Så simpelt – og så vigtigt. Når du følger trinnene ovenfor, står du med et fuldt kildebelyst svar på spørgsmålet: Hvem ejer Menu / Audo Copenhagen lige nu?
Bygninger, servitutter og dokumentation: Sådan tjekker du, hvem der ejer The Audo-bygningen – og hvorfor det kan være adskilt fra brandet
Når vi taler om ejerskab af et designbrand som Menu – i dag Audo Copenhagen – tænker de fleste straks på det CVR-registrerede selskab. Men mursten og møbler behøver ikke have samme ejer. The Audo-huset i Nordhavn kan sagtens ligge i et særskilt ejendomsselskab – eller være ejet af en ekstern investor, som Audo Copenhagen blot lejer sig ind hos. Vil du vide, hvem der faktisk ejer bygningen, er det Tingbogen (den digitale tinglysning) du skal have fat i.
Sådan gør du – Trin for trin
- Gå til tinglysning.dk.
- Vælg menupunktet “Forespørg med log in” (du kan også se enkelte grunddata uden log-in, men log-in giver fuld adgang). Log ind med dit MitID.
- Klik på fanen “Fast ejendom”, indtast adressen på The Audo (Århusgade 130, 2150 Nordhavn) og vælg ejendommen i resultatlisten.
- Nu ser du forsiden af tingbogen:
- Ejer: Navn og CVR/personnummer på den nuværende juridiske ejer.
- Pantehæftelser: Hvilke lån/pantebreve der er tinglyst, beløb, og datoer.
- Servitutter: Rettigheder eller begrænsninger – fx fredning, færdsel, arkitektoniske klausuler.
- Værdioplysninger: Seneste offentlige vurdering og grundværdi.
- Klik på “Vis historiske adkomster” for at gennemgå tidligere ejere, overtagelsesdatoer og (med log-in) købspriser.
- For gamle dokumenter (< 7. september 2009) vælg “Mere” → “Indskannet akt”. Her ligger PDF-kopier af tidligere skøder, servitutbreve m.m.
- Ønsker du et komplet udtræk, klik “Hent PDF”. Siden 1. juli 2013 er opslag gratis; selve overdragelsen af en ejendom koster fortsat tinglysningsafgift (pt. 1.850 kr. + 0,6 % af købesummen).
Hvad kan du bruge oplysningerne til?
- Sammenlign ejendommens ejer med ejeren af Audo Copenhagen A/S i CVR. Hvis navnet er et andet selskab, har brandet sandsynligvis blot lejet sig ind.
- Finder du et holdingselskab, kan du slå det op i CVR og se reelle ejere – præcis som du gjorde for designbrandet.
- Servitutter kan afsløre arkitektoniske begrænsninger (fredning, materialevalg) eller forpligtelser (offentlig adgang, opholdsrum), som kan influere på brandets brug af huset.
Kilde: Bolius’ guide “Se din nabos tinglysning – gratis”, 16. 01. 2024.
Kombinér mursten og cvr – Den fulde ejerfortælling
Når du har både tingbogsdata (bygning) og CVR-data (brand/selskab), kan du tegne et sammenhængende billede:
- Hvem ejer bygningen?
- Er bygningsejeren identisk med – eller beslægtet med – ejeren af Audo Copenhagen A/S?
- Er der fælles reelle ejere, eller er der tale om et armslængde-lejeforhold?
Svaret kan være alt fra “Audo Copenhagen ejer selv The Audo” til “en pensionskasse/hotelinvestor ejer ejendommen, mens brandet blot er forpagter”. Forskellen har betydning for alt fra regnskabsrisiko til den oplevede brandkontrol – og derfor er det væsentligt at kende murstenenes ejer, ikke kun møblernes.
Tip: Ved større designhuse kan varemærker, IP-rettigheder og ejendomme være placeret i hver deres separate enheder for at beskytte aktiverne. Brug derfor CVR-udtræk og tingbog i tandem – først dér får du det komplette billede af, hvem der egentlig “sidder på nøglerne”.
Fra Menu til Audo Copenhagen: historik, milepæle og hvad de kan indikere om ejerskab
Historien om Menu – og nu Audo Copenhagen – er et skoleeksempel på, hvordan et designbrand kan udvikle sig fra nicheproducent til koncern med flere brands og forgreninger. Den korte – men vigtige – tidslinje ser sådan ud:
- 1990’erne-2010’erne – Menu vokser op
Menu bliver kendt for skandinavisk minimalisme, ofte i tæt samarbejde med arkitekter og designere som Norm Architects. Porteføljen består af accessoires, mindre møbler og belysning, hvor formsproget er rent og materialerne ærlige. - 2019 – The Audo åbner i Nordhavn
Menu tager et markant strategisk skridt, da brandet indvier det hybride showroom / hotel / restaurant / workspace The Audo. Bygningen bliver både levende testlaboratorium og brandingplatform – og skaber et fysisk samlingspunkt for designmiljøet i København. - 2023 – Nyt paraplynavn: Audo Copenhagen
Menu, by Lassen og The Audo forenes under ét brand: Audo Copenhagen. Samtidig relanceres kollektionerne, så Kubus-serien fra by Lassen nu står skulder ved skulder med Menu-klassikere som JWDA-lampen. Koncernmæssigt betyder det typisk:- Navneskifte eller fusion af de operative selskaber
- Eventuel tilførsel af ny kapital eller omlægning af ejerandelene
- Samling – eller bevidst adskillelse – af immaterielle rettigheder (varemærker, designpatenter) i ét eller flere IP-selskaber
For dig som vil vide, hvem der ejer brandet i dag, er pointerne:
- Tjek altid det aktuelle juridiske navn i CVR – i 2026 vil det oftest være Audo Copenhagen A/S.
- Gå til fanen Ejerforhold for at se de direkte juridiske ejere (moderselskaber, holdingselskaber).
- Klik derefter på Reelle ejere for at finde de personer, der ultimativt kontrollerer virksomheden.
- Læs seneste årsrapport (note om ejerforhold + ledelsesberetning) for eventuelle ændringer efter balancedato.
- Undersøg, om IP-rettighederne (varemærker/designs) ligger i samme A/S eller i et særskilt IP-selskab. Det kan påvirke vurderingen af, hvem der “reelt” ejer brandet.
Faktaboks – Opdateres ved publicering
| Audo Copenhagen – nøgledata (indsættes ved publicering) | |
|---|---|
| Jur. navn | |
| CVR-nr. | |
| Registreret adresse | |
| Direkte ejer(e) | |
| Reelle ejere | |
| Dato for seneste opdatering | |
Når denne boks udfyldes: Husk at sammenholde CVR-data med årsrapporten, så datoer og ejerandele er konsistente.
Hvorfor ejerskab betyder noget – fra dansk design til geopolitik
Ejerskab er ikke bare et navn i CVR – det er den linse, al strategi og alle produkter filtreres igennem. Hvem der holder nøglen til Audo Copenhagen (tidl. Menu) påvirker alt fra designbeslutninger til din mulighed for at få reservedele om ti år. Nedenfor kan du se, hvorfor “hvem ejer?” er enormt praktisk – og til tider geopolitisk – vigtig viden.
1. Strategi og kollektion
En ejer med passion for ikon-genoplivning vil allokere kapital til lange udviklingsforløb, mens en ejer med kort tidshorisont hellere skubber volumenprodukter på markedet hurtigt. Resultatet? Sortimentet i din boligbutik ændrer karakter – enten flere SKU’er og lavere priser eller færre, men dyrere, arvestykker.
2. Bæredygtighed og ansvarlighed
Ejerens værdisæt afspejler sig i hele materialekæden:
- Indkøb af FSC®-træ, genanvendt aluminium eller LCA-dokumenterede tekstiler.
- Leverandørkrav til kemikalier og arbejdsmiljø.
- Åbenhed om CO₂-udledning i ESG-rapportering.
Fonde og familieejede virksomheder scorer typisk højt på langsigtede bæredygtighedsmål, mens private equity-ejere oftere vejer investering op mod exit-horisont.
3. Garanti, service og pris
Kapitalstruktur → Risiko → Pris. Store lån kræver hurtige cash-flows, hvilket kan presse priser op eller ned alt efter markedets modtagelighed. Samtidig er after-sales-service dyrt, og ejere med kort ejerperiode kan have mindre incitament til at tilbyde livstidsgaranti eller at holde reservedele på lager.
4. Stabilitet og kultur
Om bestyrelsen mødes i et designatelier eller i et London-baseret M&A-kontor gør en forskel for virksomhedskulturen:
| Ejertype | Typisk horisont | Kultur |
|---|---|---|
| Familie (3.-4. generation) | 30+ år | Arv, håndværk, “vi-følelse” |
| Erhvervsdrivende fond | Uendelig | Formål & samfundsansvar |
| Private equity | 3-7 år | Performance, KPI’er, exit-fokus |
Makro-analogien: Nilens vand
TV 2 beskriver, hvordan Etiopiens Renæssancedæmning (GERD) kan holde op til 85 % af Nilens vand tilbage under opfyldning. Egypten frygter konsekvenserne og henviser til aftaler fra 1959 om 55,5 mia. m³ vand årligt – ikke 55,5 mio. som fejlciteret visse steder.
Pointe? Kontrol lukker hanen eller åbner den. Uanset om ressourcen er vand eller intellektuelle rettigheder, afgør ejeren:
- Hvem der får adgang – og til hvilken pris.
- Hvor hurtigt der skrues op eller ned for “flowet” (produktion, distribution).
- Hvordan konflikter håndteres, når interesser kolliderer.
Ligesom landbrug, byer og hele nationer påvirkes af GERD, påvirkes designere, forhandlere og forbrugere af, hvem der sidder med stemmeretten i Audo Copenhagen.
Tjeklisten: Sådan vurderer du ejerskabets betydning
- Ejertype: Familie, fond, kapitalfond, børs m.fl. – hvem er ultimativ beslutningstager?
- Ejerhorisont: Hvor længe forventes ejeren at blive? (Ledetråd: årsrapporter eller exit-historik).
- Governance: Bestyrelsens kompetencer – design, finans, bæredygtighed?
- Bæredygtighedsstrategi: Offentlige ESG-mål, tredjepartscertificeringer.
- Track record: Har ejeren tidligere investeret i – eller solgt ud af – ikon-produkter?
Bruger du ovenstående filter, bliver spørgsmålet “Hvem ejer Menu/Audo Copenhagen?” mere end nysgerrighed – det bliver et afgørende pejlemærke for kvalitet, ansvarlighed og holdbarhed i de produkter, vi inviterer hjem i stuen.
